Anita Lykke Klausen: En social media giver

IMGP1231-02-01

Jeg har haft en snak med Anita Lykke Klausen (@anitaxcph), der i øjeblikket skriver speciale om sociale medier på CBS. Med virksomhederne i centrum undersøger hun primært dopamin og de processer på sociale meder, der udløser dopamin. 

Anita har inden for det sidste halve år for alvor taget Twitter til sig. Ligesom så mange andre tog det tid at finde sig til rette på mediet og finde sin stil. Det ser ud til, at hun nu har fundet sig til rette og deler ivrigt ud af henholdsvis sin viden og sit effektive nyhedsoverblik om sociale medier, digital kultur og tech.

Vi tog derfor en snak om Twitter, specialet og hvordan og med hvilke værktøjer hun holder sig opdateret om de mange nyheder, hun med så stor interesse deler på Twitter.

Twitter rangerer højest

Anita har en lang række profiler på forskellige sociale medier. Der er en masse, der skal prøves af, og nye sociale medier dukker hele tiden op.

“Jeg tæller 20, som jeg har en bruger på. Men heriblandt er sådan noget som Ello en del af dem. Jeg bruger kun ti af dem aktivt, hvis vi regner aktivt for ugentlig brug.”

Hun er særligt aktiv på Twitter, som også er favoritten i øjeblikket blandt alle sociale medier. Det er klart på Twitter, at tiden flyver afsted med at gå i dialog med tweeps, skabe relationer, dele og tage imod viden. Selvom det tog noget tid, at finde ud af, hvad Twitter egentlig havde at byde på, så har Anita nu fundet sig til rette på mediet.

“Det var først, da jeg begyndte at kunne genkende folk, at jeg fandt ud af, hvad jeg virkelig kunne bruge det til. Det handler også om at finde sin interesse og fællesskabet derinde.”

Mange bruger Twitter til nyheder

Anita er ligesom de fleste andre danskere også på Facebook, hvor hun er ivrig bruger af både Messenger, Groups, Giphy, Riff osv. Hun har om nogen taget de nye apps til sig. Hun er på Snapchat, Google+, LinkedIn, tumblr, Yelp, Vine, Instagram og Pinterest. Det tæller alt i alt ti sociale medier, hun aktivt bruger i løbet af en almindelig uge.

“Jeg bruger dog ikke timer inde på sådan noget som Pinterest, netop fordi det er en slags opslagstavle. Jeg bruger det for eksempel kun til at samle statistikker eller nye studier og nye tal om sociale medier og ikke til inspiration om haven, fashion eller lignende som de fleste andre derinde.”

Social Media Giver

For nylig læste jeg selv et blogindlæg af Morten Vium om Givers, Takers og Matchers på LinkedIn. Grunden til at jeg hev fat i Anita var blandt andet, at hun faldt mig ind som en ægte Social Media Giver. Anitas brug af Twitter tyder også på, at vi har med en Giver at gøre. Hun elsker at dele ud af sin viden, hun deler ivrigt indhold, hun mener kan gavne andre eller falde inden for deres interesse og hun forventer ikke nødvendigvis et afkast.

“Jeg er ikke, hvad man ville kalde en like-hunter. Det handler for mig om, at andre også skal synes, at det, jeg deler, er interessant.”

Anita deler typisk nyheder som denne

Det var min tese, at Anita vidste alt det nye om sociale medier før alle andre, og jeg beundrede engagementet og den store lyst til fortsat at dele alle nyhederne, næsten uanset hvad hun fik igen fra andre. Jeg var derfor meget interesseret i at høre nærmere, hvordan hun kunne overskue det hele, samtidig med at hun skulle vedligeholde alle online-relationer og skrive et speciale ved siden af.

“Jeg har fundet nogle gode værktøjer, og så bruger jeg dem. Jeg har altid siddet og læst alle nyhederne om sociale medier, så fandt jeg ud af, at der var mange andre der også synes, at de var spændende. Så begyndte jeg at slå dem op på Twitter, når jeg selv lærte noget nyt eller fik en decideret aha-oplevelse.”

Take aways

Det hele handler om de rette værktøjer. Anita bruger også værktøjer til at indhente nyhederne og planlægge sine tweets. Til planlægningen af tweets fortalte Anita, at hun bruger tjenesten Hootsuite, hvor hun skriver alle sine tweets ind, der så deler opdateringerne fordelt ud over dagen.

“De kommer typisk i løbet af eftermiddagen, selvom folk jo angiveligt er mere på om aftenen.”

Der findes også en lang række nyhedsapps, hvor du har mulighed for at lave lister over temaer, søgeord eller konkrete nyhedssider. Her har Anita også sat det lidt i system for at kunne følge med og ikke gå glip af noget. Hun fortalte også, at hun også gerne læser historier og nyheder så tæt på  kilden selv.

“Jeg har en nyhedsapp, der hedder Feedly, hvor jeg selv kan vælge hvilke sites, der kommer i mit feed. Det er dog stadig lidt begrænset med, hvilke sites de har inde over. De skal være inde i systemet, så man kan ikke selv oploade sider, der ikke findes i databasen.”

For at forstå omfanget var vi nødt til at gennemgå den lange liste af must reads, der blandt andet indbefatter TechCrunch, Social Media Today, Mashable, Entrepreneur.com, The Verge, Hubspot, The Next Web, Engadget, PCmag, Social Media Examiner og Cnet. Derudover bruger hun også Facebook, Twitter, Snapchat, Instagrams egne blogs, hvor hun kan finde de oprindelige historier, inden tech-journalisterne får fingrene i dem. Der er ingen tvivl om, at Anita gør alt for at holde sig opdateret og være først på nyhederne. Og hun lover at fortsætte med at dele.

Psykologien, de sociale medier og specialet

Anita interesserer sig for psykologien i vores brug af de sociale medier. Det er sådan noget som identitetsskabelse, hvad der bestemmer, hvordan vi agerer på de enkelte medier, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvorfor vi snakker, som vi gør. Herunder handler interessen også om, hvordan individet bruger det til at få bekræftelse og selvtillid.

“Det siger en hel del mere, end hvad der lige er på overfladen. Det er jo meget fint, at vi gerne vil accepteres, men hvorfor vil vi gerne det.”

I sit speciale tager Anita udgangspunktet i de psykologiske aspekter ved de sociale medier. Hun undersøger, hvordan indsigt i dopaminudløsende-processer på sociale medier spiller en rolle for B2C-relationsskabelse, og hvordan virksomheder kan bruge denne indsigt til at skabe stærkere relationer på SoMe-platforme.

“Jeg udarbejder en model over faser i relationsskabelse på sociale medier, som kan bruges til at forstå individets adfærd i de forskellige faser ud fra et psykologisk og neurovidenskabeligt teoretisk afsæt.”

Lige nu forsøger Anita sig også med (sammen med Mette Frølich @metts_fro) at få gang i hashtagget #digidk på Twitter. Det går den rette vej, og blandt andet tweeps som Anja Hoffman har taget det til sige allerede. Senest har Berlingske også brugt det, fortæller hun. Det vidner tallene på overskrift.dk også om.

“Vi mente, at der var behov for et andet hashtag. De der blev brugt meget var ikke altid fyldestgørende og det er ikke altid, at det giver mening at bruge #smdk”

#digidk

#digidk den seneste måned fra Overskrift.dk

#digidk må ikke forveksles med #digdk, der forleden trendede på Twitter. Forklaringen er, at #digdk primært omhandler alt om offentlig digitalisering, mens #digidk er andre digitale nyheder.

Tak til Anita for indsigt i hendes brug af sociale medier.



Forfatter(e)

Relaterede indlæg

En kommentar;

  1. Pingback: Skal vi være sociale på alle sociale medier? | PERNILLE K. PEDERSEN

*

Top