#KLBCHR Elsker: HBO’s Silicon Valley

klbchr_elsker_siliconvalley

Første sæson af HBO’s nye comedy satsning er netop afsluttet. Sidste afsnit gav os en foreløbig afslutning på drengene fra Pied Pipers endelige offentliggørelse af deres kompressionsalgoritme. Og vi var ikke skuffede! Tværtimod! 

I Know H.T.M.L. (*How to Meet Ladies)

HBO kom på banen med en ny comedyserie i starten af april: Silicon Valley. Serien følger Richard, der bor i en incubator (fysisk samlested for startups) i Silicon Valley, USA. Her er han ved at udvikle noget software (Pied Piper), der er i stand til at gennemsøge nettet for musik, og sørge for at man ikke kommer i konflikt med copyrightet materiale ved udgivelse af en ny sang.

Indbygget i hans program er en algoritme, der er i stand til at komprimerer alle filtyper til en uhørt lav størrelse, og samtidig bevare fuld kvalitet. Det er her, at kampen om teknologien starter. To konkurrerende software moguler vil have fat i Richard og hans algoritme, alt imens at hovedpersonen og hans venner/kollegaer forsøger at få færdiggjort programmet op til den store TechCrunch konkurrence.

Serien er godt skruet sammen, og selvom det er fiktion, så er man ekstremt godt underholdt. Humoren er underspillet og det flyder med sjove referencer til tech verdenen. Det er eksempelvis svært ikke at lede tankerne hen imod Google når en af seriens omdrejningspunkter, IT selskabet Hooli bliver portrætteret.

Det er ikke et must at man er den helt store nørd for at følge med. Alle vil være godt underholdt. Og vi ser frem til april, hvor næste sæson med Richard, Erlich, Big Head, Gilfoyle, Dinesh, Jared og Peter Gregory starter!

Har du ikke fået set serien endnu, så er det bare om at komme i gang. Hvert afsnit varer 30 minutter, og der er otte af dem i første sæson. Du kan se traileren herunder.

 



Forfatter(e)

Relaterede indlæg

*

Top