Danske Twitter-hashtags 2014

Billedtekst skal stå her.

Hashtags eller havelågen, som det også kaldes, bliver brugt på Twitter til at indeksere dit tweet.

Hvis du er på Twitter, så er der heller ingen tvivl om, hvad det mest anvendte hashtag formentlig ville være. En lang række af politikere er på Twitter, ligesom de fleste journalister også er (for ikke at tale om alle os andre). Derfor er det heller ikke overraskende #dkpol, der er det mest anvendte hashtag i Danmark i 2014, og der er virkelig langt ned til nummer to på listen.

Overskrift.dk er en dansk monitoreringstjeneste. De har kigget tilbage på året der gik og lavet en liste over de mest anvendte hashtags:

  1. #dkpol (370.000)
  2. #sldk (81.000)
  3. #emabiggestfan1d (78.000)
  4. #mtvhottest (63.000)
  5. #vmdk (58.000)
  6. #dkmedier (57.000)
  7. #dksport (45.000)

Sådan ser top 7 ud. Der er gennemgående tre kategorier i ovenstående, hvis vi sammenkoger politik og journalistik. Derudover har vi sport, da hashtagget #fodbold endda også ligger på 9. pladsen med 44.000. Til sidst har vi One Direction i en form for MTV-kobling – altså en ung fanskare, der bruger Twitter rigtig meget.

#dkpol er dansk politik, #sldk er Superligefodbold, #emabiggestfan1d er noget med unge piger og One Direction, der vandt en MTV award for “biggest fan”, #mtvhottest er igen MTV, der er på spil, #vmdk er selvfølgelig VM i fodbold i Brasilien, #dkmedier er alt om eller fra danske medier, #dksport er alt om sport i Danmark.

Twitterhjernen på #twitterhjerne fik en 12. plads, mens Europaparlamentsvalget fik en 14. plads på #ep14dk og det mest anvendte hashtag om sociale medier #smdk en 45. plads. Derudover fik et hashtag som #sundpol en 78. plads, men mon ikke det rykker et par pladser frem i år på grund af Folketingsvalget.

 



Forfatter(e)

Relaterede indlæg

En kommentar;

  1. Pingback: Hashtags | Keilberg & Christiansen

*

Top