Dem skal du følge på Snapchat

Dem skal du følge på Snapchat _FINAL

Til dig, der er interesseret i, hvordan andre bruger Snapchat – både politisk og kommercielt – kommer her en liste over, hvem du bør følge. 

Mine “venner” på Snapchat er et stort mix af private venner, virksomheder, organisationer, politikere, medier og større Snapchat-profiler. Som mange af jer ved, er det næsten umuligt at søge sig frem til hvilke politikere, der har en profil på Snapchat, eller hvilke store brands, der bruger platformen effektivt. Der ligger derfor en del manuelt arbejde i disse lister.

Hvis du ikke allerede har set min liste over Folketingskandidater til valget i 2015, så finder du den her. Der er en del at hente her på bloggen i forhold til, hvordan politikerne brugte Snapchat under valget – få et udsnit af indholdet her eller læs min guide om Snapchat fra valgudskrivelse til valgdag her.

En del danske medier brugte også Snapchat til at dække valget 2015 og bruger generelt Snapchat i deres mediedækning. Du kan finde min liste over danske medier på Snapchat her – listen opdateres løbende.

Toke Helmø hev fat i mig på Twitter for at høre, om jeg havde en liste over folk, der er værd at følge fra #dkpol og #dkmedier. Og sidenhen har rigtig mange efterspurgt profiler, der er værd at følge.

Jeg har ikke selv set lister over, hvem der kunne være interessante at følge set med faglige øjne. Så det får du her.

Sådan tilføjer du: Tilføj via brugernavnene herunder, eller klik på brugernavnet og tilføj via snapkoden.

 

Danske medier

TV2NEWS snapchat

TV 2 NEWS på Snapchat

BrugernavnTv2newsdk – TV2 har formået at ramme hovedet på sømmet, når det kommer til at opdrage deres reportere til at bruge Snapchat. Det er særligt Rasmus Tantholdt, der har vist sig at være den fødte Snapchat-reporter, og han tager os jorden rundt både før, under og efter interviews. Også Jesper Steinmetz er kommet godt med ombord. Hvorfor følge: Det er noget af den bedste nyhedsdækning (der kommer helt tæt på), jeg har set på Snapchat.

BrugernavnP3nyheder – Det er P3s egen nyhedsredaktion. Profilen blev startet helt tilbage i sensommeren 2014, hvor den primært bestod af små korte nyheder på enkeltvise snaps. Hvorfor følge: De bruger nu story-formatet i højere grad til nyhedsfortælling – de er kreative, dygtige til at udnytte formatet og underholdende at følge.

DR P3 Radio på Snapchat

DR P3 Radio på Snapchat

BrugernavnDRP3radio – Her følger vi radioholdet bag P3-radioen. Vi kommer backstage til P3 Guld eller får et kig ind i studiet, når reporterne sender live. Hvorfor følge: Der er helt frie rammer fra studiet, derfor er det også legende indhold, men de skal ikke følges for at få teknisk og grafisk inspiration.

BrugernavnMetroxpress – Er Metroxpress’ hovedkonto, men de har også mxfeed, mxfesten, mxhemmingsen og mxvalg. Metroxpress har været med fra start og forstår at bruge Snapchat på tværs af platforme og inddrage brugernes indhold i deres redaktionelle indhold i avis eller på web. Hvorfor følge: De har nogle rigtig dygtige unge reportere bag, der forstår at bruge platformen. Og så er de stadig det bedste medie til at bruge brugernes indhold (også på tværs af deres avis og andre sociale medier).

Flere danske medier: Både radio27syvdk, drsporten, dr-ultra, gomorgenp3, fyensdk, nordjyske (ikke aktive), politiken, tvglad og tv3sporten ligesom tv-programmer som natholdet, xfactordr og talentbackstage også har meldt deres ankomst. Derudover er det værd at følge Thomas Skov på Thomasgaardsvig. Han er dygtig til at bruge mediet og kan inspirere til mange sjove funktioner og er generelt underholdende i sin brug af Snapchat. Se flere her.

 

Internationale medier

BrugernavnCNN – De er på Snapchat med en discover page, så de har i udgangspunktet en større fordel end andre medier, da formatet på discover er anderledes, end det vi andre har adgang til med en normal konto. Men lad dig inspirere af deres nyhedsdækning på Discover, og så krydser vi fingre for, at Discover en dag bliver mere geobaseret, så danske (eller i det mindste mere lokale) medier hopper med ombord.

BrugernavnAjenews – Det er Al Jazeera English, der både har haft os med til grænsen til Syrien og til valg i Myanmar. Hvorfor følge: Vi kommer helt tæt på verdens brændpunkter.

BrugernavnBBCnews – BBC News viser os rundt på redaktionen, giver os analyser eksklusivt på Snapchat og tager os med rundt på interviews blandt iværksættervirksomheder i vækst eller profiler bag innovative projekter. De har også BBCPanorama. Hvorfor følge: Du får lov til at kæmpe tæt på og ind bag en lang række nyheder, analyser og spændende projekter.

BrugernavnHuffpost – Huffington Post er livet på redaktionen, det er demonstrationer, det er interviews, det er reporterne, der fortæller om deres artikler og tips og tricks til alt mellem internationale nyheder, food og tech. Hvorfor følge: De har fundet et godt format, der blander redaktionelt indhold med eksklusive interviews, tips og tricks særligt til Snapchat-brugerne.

Flere internationale medierWall Street Journal er på, men desværre ikke tilgængelig fra Danmark. Derudover er der en række større medier eksempelvis Thenytimes, Boston_globe, Washingtonpost, Cnbc, Cbsnews, Forbes, Vice og Abcpolitics.

 

Politik

European Parliament på Snapchat

European Parliament på Snapchat

BrugernavnEuroparl – European Parliament viser os rundt i parlamentet og tager os med til store internationale konferencer. Indholdet er svingende, men de har været gode til at lave undersøgelser af brugernes holdninger til forskellige politiske sager ved at bede brugerne om at screenshotte det udsagn, de er enige i. Det kan jo let aflæses på din story efterfølgende. Derudover udnytter de 10-sekunders interviews bl.a. under COP21 i Paris, hvor de interviewede en repræsentant fra hvert af landene om deres holdninger til særlige emner. Hvorfor følge: Vi kommer bare lidt tættere på EU og får lidt indsigt i, hvad der sker dernede. Derudover får vi lov at lege med til deres små Snapchat-valg.

Hillary Clinton snapchat

Hillary Clinton på Snapchat

BrugernavnHillaryclinton – Jeg fulgte Hillary Clinton fra starten, og grundlæggende for hende og de andre præsidentkandidater er, at de ikke selv laver indholdet til Snapchat. Det er ikke så overraskende, men det fungerer bare ikke ligeså godt, som når Karsten Lauritzen holder sin grundlovstale på 10 sekunders klip, eller når Manu Sareen snapper direkte fra lygtepælen. Når det så er sagt, så er det en helt anden politisk situation og indholdet virker på de præmisser. Hvorfor følge: Der er meget inspiration at hente til kommende danske valgkampe. Læg særligt mærke til de mange geofiltre, der bliver brugt – helt ned til den enkelte tale på den enkelte skole (selv dét er der et geofilter på). Derudover er det en kæmpe maskine, der er bag, og det mærker man tydeligt.

White House Snapchat

The White House på Snapchat

BrugernavnWhitehouse – Det Hvide Hus på Snapchat er efterhånden mit yndlingseksempel på, hvad det er for et medie, vi har med at gøre, og hvorfor det giver mening at være på – og hvorfor politikere skal være på (også danske). Det er så stor en profil, og de har musklerne til det, men næsten uanset hvad de gør, er det interessant indhold. Hvorfor følge: Vi er med i det ovale værelse, vi kommer helt tæt på Obama, så tæt at vi ser ham kaste med footballs lige foran kameraet. De er et must-follow på Snapchat. Du kan jo også tilføje The First Lady, Michelle Obama, der netop er kommet på Snapchat (21. juni 2016). Find hende her.

BrugernavnPiaolsendyhr – Hun er det nyeste danske politiske skud på Snapchat-stammen. Hun tør tage dig med hele vejen rundt fra løbeturen til møderne på Christiansborg. Hvorfor følge: Følg hende fordi hun er partileder og en af de danske politikere på Snapchat, der rent faktisk er aktiv (hvis ikke den mest aktive politiker – så det mest aktive Folketingsmedlem lige nu).

Flere præsidentkandidater: Bernie Sanders (bernie.sanders), Ted Cruz (Cruz4president), John Kasich (johnkasich), Donald J. Trump (realdonaldtrump), Rick Perry (GovernorPerry), Marco Rubio (MarcoRubio16), Rand Paul (SenatorRandPaul), Martin O’Malley (GovernorOMalley), Chris Christie (Christie.2016), Carly Fiorina (CarlyForAmerica), Lindsey Graham (LindseyGrahamSC), Jeb Bush (jebbush) og Scott Walker (GovScottWalker). Derudover er Housegop og Statedept også på Snapchat.

Flere politikRadikale var nogle af de første til at oprette en profil. De har forsøgt sig med forskellige koncepter som bl.a. takeovers, men der er desværre lidt langt imellem indholdet. Og det er egentlig meget sigende om danske politik på Snapchat, hvis man lige trækker ungdomspartierne fra. Ungdomspartierne er nemlig tilstede på bl.a. Radikalungdom, dsu1920, liberalungdom, SF_ungdom. De viser primært indhold fra oplæg og møder og bruger også takeover-konceptet i stor stil. Indholdet fungerer fint som en intern kanal for de unge, men de udfordrer sjældent format og kreativitet og inddrager ikke alle os andre. Også Socialdemokraterne, Alternativet og det norske Arbeiderpartiet er på Snapchat, men er ikke særligt aktive uden for valgperioder. Vi ser også den franske præsiden Francois Hollande på som HollandeFR og GouvernementFR eller den argentinske Mauricio Macri som Mauriciomacri. Derudover kan man følge EUCouncil, Europabevægelsen, UKForeignOffice og World Economic Forum som Weforum. Se flere danske her.

 

Sociale medier og tech

BrugernavnBuzzfeed – Det er en nørdet omgang fra redaktionen, det er bag om scenen til lanceringer, premierer og prisuddelinger. Hvorfor følge: De fleste medier i denne kategori kører samme format som BuzzFeed, men Buzzfeed har flere muskler til at vise og prioritere det. Det er alt fra skørt til seriøst indhold.

BrugernavnMashable – Mashable kører forskellige temaer som Tech Tuesday og lignende, hvor de giver tips og tricks til din smartphone eller dit digitale liv. Hvorfor følge: Du får serveret Mashable-universet på en spiselig måde. De trækker også meget af deres skrevne indhold ind i deres snaps og gør hele Mashable lidt mere levende.

TechCrunch på Snapchat

TechCrunch på Snapchat

BrugernavnTechCrunch – TechCrunch er begyndt at bruge kanalen meget til korte nyheder med grafiske elementer. Vi bliver derfor i mindre grad end tidligere taget med rundt af reporterne. Hvorfor følge: Det minder en del om P3nyhederne, da Lasse From kørte den, eller Anders Kongstads Snapkanalen, da den var aktiv. Du får serveret nyhederne kort, og det fungerer også.

Flere sociale medier og tech: Cnetsnaps, Thenextweb, Verge, Dailyedge, Hootsuite og Foursquaresnap er bare en række andre, der også bruger Snapchat til nogenlunde det samme som de fire beskrevet herover.

 

Internationale virksomheder og organisationer

Spotify Snapchat

Spotify på Snapchat

BrugernavnSpotify – Spotify inviterer selvfølgelig inden for i musikkens verden. De har deres geofiltre med sig og bruger generelt flotte grafiske elementer i flere af deres snaps. Hvorfor følge: Hvis du er interesseret i musik, så kommer vi tæt på musikerne, med på scenen, bag scenen og får autografer og interviews direkte på skærmen.

Coca Cola på Snapchat

Coca Cola på Snapchat

BrugernavnCocaCola – Har ofte brugt forskellige ambassadører, og de er dygtige til at overføre reklameuniverset til Snapchat. Hvorfor følge: Det, de er rigtig gode til, er, at inddrage os brugere, som “klikkere”. De får os til med vilje at klikke på knapper og colaer for at få ting til at ske i deres stories.

Starbucks på Snapchat

Starbucks på Snapchat

Brugernavn: Starbucks – Starbucks serverer kaffe, og det gør de også på Snapchat. Her serverer de også rabatkuponer (hvis du bor i USA), fortæller dig deres kaffehistorier og på forskellen mellem en cortado og macchiato. Hvorfor følge: Er du til kaffe og ønsker at lege med og lære mere om din Starbucks-kaffe, så tilføj dem.

Brugernavn: Tacobell – Taco Bell tager os med på skattejagt og lader os tro, at vi er med i fortællingen, selvom vi ikke har en rolle som seer. En af deres stærkeste stories var en gang, hvor de inviterede til en snap-festival på Taco Bell. De havde en række reportere ude på forskellige kæder, der rapporterede direkte fra koncerterne og lavede interviews med musikerne. Hvorfor følge: De er uden tvivl den bedste fast food-kæde på Snapchat. De har været aktive længe og opbygger altid en længere fortælling, eventyr eller univers omkring deres eksisterende eller nye produkter. Vi har også set både Mcdonalds, Subway og Burgerking på snap, hvis man er til fast food. De er alle stærkt inspireret af Taco Bell.

Flere internationale: Der er utallige amerikanske virksomheder og sportshold på Snaphat, så her gælder det bare om at finde frem til dem, man gerne vil følger. Ellers kan jeg anbefale at følge Netflix, Airnewzealand, Nikenyc, Mtv, Disneystudios, Applemusic, Amazon, Generalelectric, HP_snaps, Airbnb, Pitchfork, Benandjerrys, LACMA og Savethechildren. Og så er der altså også sådan nogle som Nasdaq på Snapchat. Det vidner lidt om størrelsen af Snapchat, men Nasdaqs indhold er relativt kedeligt, ensformigt og ikke særlig inspirerende.

 

Danske virksomheder og organisationer

Cult Official Snapchat

CULT på Snapchat

Brugernavn: CULTofficial – CULT har hyret en hel Snapchat-hær blandt andet Betina Spurr og har derefter fået sendt en række flot eksekverede historier afsted. CULT tager os med rundt i deres tegneserieunivers og kobler alle former for skabninger og personer til CULT-drikken. Nogle af de seneste er pokemons og Johnny Bravo-figuren fra Cartoon Network snuse rundt med en CULT i hånden. Betina, der blot er en af de mange snappere, er også selv kreativ på sin private profil Spurrdk. Hvorfor følge: Fordi det er nogle af de flotteste Snapchat-tegninger, vi finder på dansk jord.

Bryd Tavsheden på Snapchat

Bryd Tavsheden på Snapchat

Brugernavn: Brydtavsheden – Bryd Tavsheden er måske et af de bedste eksempler på en organisation, der virkelig har fundet deres rette platform. Det er ikke, fordi indholdet er kreativt eller flot og inspirerende, men de har oprettet profilen, hvor de tilbyder anonym rådgivning for børn og unge ramt af vold i familien. Det ligger i organisationens og deres snaprådgiveres DNA. Hvorfor følge: Fordi det er inspirerende. Det er konceptet, der er gennemtænkt og godt eksekveret i dette eksempel.

Brugernavn: Kbhkommune – Københavns Kommune er blevet markant bedre til at bruge Snapchat, de er dog ikke de mest aktive. Deres indhold er for nylig blevet længere reportager fra et sted i byen. Hvorfor følge: De opsøger de gode historier blandt byens almindelige borgere, som man ikke ellers havde haft mulighed for at høre om og formidler dem på en spiselig måde – selv hvis du bor i København.

Brugernavn: Roskildefest – Roskilde Festival tæller ned til festivalen eller offentliggørelsen af nye bands. De laver reportager med bands, konkurrencer om festivalarmbånd og snapper fra deres arrangementer. Hvorfor følge: De prioriterer Snapchat. Derfor har de også tidligere afsløret nogle af hovednavnene på Snapchat som det første.

Flere danske: Djøfsnappen, Aauuni (Aalborg Universitet), Kilroydk, Northside_dk, Phmetropol, Rezetstore, Unisportlife, Ung_kom, Universaldk og Yelpcopenhagen.

 

Snapchat influencers og kunstnere

CyreneQ på Snapchat

CyreneQ på Snapchat

Brugernavn: CyreneQ – Jeg har valgt at fremhæve Cyrene Quiamco som den internationale influencer. Hun er designer og laver også YouTube-videoer om Snapchat. Hendes kendetegn er en æggeformet japansk-inspireret orange figur, der også går igen i de mange stories hun laver for en række store brands. Hvorfor følge: Hun er ekstremt dygtig og kreativ og driver også selv The 11th Second – et Snapchat-influencer site.

Geeohsnap på Snapchat

Geeohsnap på Snapchat

Brugernavn: Geeohsnap – Jeg har valgt Geeohsnap som den nordiske influencer. Geeohsnap hedder Geir Ove og er fra Norge. Han har lavet Snapchat for bl.a. Starbucks, Disney og Air France. Hvorfor følge: Han har helt styr på sit design, og han er specielt god til at tage hverdagssituationer og -billeder og tilføje sine små tegninger. I Danmark er det Betina Spurr (Spurrdk), der rammer samme kreativitet og niveau.

Lakserytteren på Snapchat

Lakserytteren på Snapchat

Brugernavn: Lakserytteren – Din Bedste Ven aka. Rasmus Kolbe har lavet en masse for DR og stod for xfactor-profilen gennem hele sæsonen i 2016. Derudover har han lavet stories for Spies, Statens Museum for Kunst og flere andre. Hvorfor følge: Rasmus er helt vildt kreativ og udfordrer platformen på alle tænkelige måder og inddrager brugerne mere end nogen anden.

Flere snapchattere: Der er virkelig mange dygtige kunstnere, især amerikanske. Du må ikke gå glip af John Mayer under brugernavnet Johnthekangaroo. Ellers er her en række andre: Tristantales, MPlatco, Cakes1ToDough1, TurbanChino, Shonduras, NACsnaps, Georgio.copter, Operamericano, Mariemburton, Realadamrose, Wtfrankie og Rhodes411. Derudover ser vi virkelig mange influencers, der har fundet ideen med at dele deres hverdag på Snapchat eksempelvis Djkhaled305, Diplo, Thecarlosgil, Dannyberk, Dabttll, Dillonfrancis, GaryVee, Taylor.Nikolai.

 

Synes du, jeg mangler nogen? Fortæl hvem der har inspireret dig mest på Snapchat i kommentarfeltet eller fang mig på Twitter.



Forfatter(e)

Relaterede indlæg

4 kommentarer

  1. Pingback: Snapchat geofiltre | Keilberg & Christiansen

  2. Pingback: Snapchat introducerer Memories – Hvad betyder det? | Keilberg & Christiansen

  3. Pingback: Danske medier på Snapchat | Keilberg & Christiansen

  4. Pingback: Sådan arbejder du med influencers i PR | Keilberg & Christiansen

*

Top