Den amerikanske valgkamp på sociale medier

sociale medier i USA valgkamp

Den amerikanske valgkamp er altid spændende at følge med i. Ikke mindst fordi den har betydning for rigtig mange mennesker og store dele af verden, men også fordi der bliver brugt enorme summer af penge, der også går til at eksperimentere med flere og nye platforme.

Drømmeeksemplet blandt digitale politiske kommunikatører er Barack Obamas brug og aktivering af sociale medier. Derfor følger vi selvfølgelig altid den amerikanske valgkamp tæt. I den danske valgkamp i maj og juni i år, så vi også flere gode eksempler på brug af sociale medier i valgkampen herunder brug af Periscope, Snapchat og ved at tænke sociale medier strategisk ind for at sætte digitalt tryk på dagsordener. Derfor blev der også kæmpet digitale kampe og blandt politiske kommentatorer fyldte de sociale medier endnu mere i år i dækningen af valgkampen. Men flytter sociale medier stemmer? Ja, vi  har efterhånden set mange eksempler på, at sociale medier kan have haft en indvirkning på det endelige stemmetal, så vi vælger at tro på, at det gør en forskel for kandidaterne.

Derfor er det også vores forventning, at vi kommer til at se sociale medier i spil med endnu flere kreative løsninger på at skaffe stemmer i USA. Det vidner antallet af kandidater, der er på flere forskellige platforme, også om.

Oversigten herunder giver et fuldkomment overblik over, hvilke kandidater der er at finde på hvilke platforme.

Læs også om kandidaternes brug af Instagram

Vi kommer til at følge med i den digitale valgkamp. Og ikke mindst på Snapchat. Vi kan allerede nu berette, at vi savner at se Hillary bag sin egen Snapchat-konto fremfor hele hendes frivillige stab. Som altid er vores anbefaling, at brugen af Snapchat går i spænd med den overordnede digitale strategi for tilstedeværelsen på de sociale medier.

Og som det også er gældende for både Facebook, Instagram og Twitter, så er det i vores optik vigtigt, at det er politikeren selv, der både skriver, opdaterer og er bag de forskellige indlæg. Det ser vi heldigvis i de fleste tilfælde i Danmark. Det er både på grund af åbenhed, og fordi vælgerne forventer, at det er politikeren selv og ikke en hær af unge frivillige, der styrer de forskellige konti. Hvis man ikke har tid til at være der selv, så er det måske værd at overveje, hvorvidt man overhovedet skal bruge kræfter på den kanal.

Nu blander vi lige lidt dansk politik ind i det hele.

I sidste uge var jeg til et oplæg med Dan Jørgensen (S), der fortalte om sit brug af sociale medier. For ham er det vigtigt, at det stadig er sjovt at bruge de forskellige kanaler, og han lagde også stor vægt på, at hans følgere ville opdage, hvis det ikke var ham, der stod bag et opslag. Det ville blive for mekanisk. Pointen er, at Dan også kunne lide dialogen, hvad enten det var på Facebook, Twitter eller hans nye legeplads på Instagram, og derfor understregede han også, at man skal være der selv.

Lad os håbe, at Hillary lytter til sin danske kollega.

Læs også Politikerens guide til Snapchat



Forfatter(e)

Relaterede indlæg

*

Top