Den hårde tone dominerer digitalt

thumb_some001

Tonen på nettet er hård, og sociale grænser genkendes derfor ikke digitalt. Det kan være svært at fastslå, om der skal sættes grænser for andres ytringer.

Men spørgsmålet er, om vi tænker over, om det vi skriver online, svarer til det, vi bruger ude i virkeligheden.

Jeg synes, at tonen er blevet mere hård de senere år. Både fra borgere, i medier og på nettet. Ordene er blevet mere rå. Det skal vi lave om på sammen. Vi skal vise større respekt for hinanden.”

Sådan sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin nytårstale i år. Nogen vil kunne nikke genkendende til fænomenet, og andre forbinder udtalelsen med det rene klynk.

Du kan gøre, hvad du vil

Meget kommunikation foregår i dag digitalt og over de mange sociale medier. Det er ikke unaturligt for os at bruge flere timer foran skærmen, tjekke Facebook, Instagram, Snapchat eller Twitter ved enhver given lejlighed – måske nogen stadig tjekker Ello.

Vi sidder endda med vores second screens i hånden, når vi ser TV-Avisen, X-Factor eller politiske debatter og kommenterer på det, der foregår foran os.

Det er let at komme til orde, og der er sjældent langt fra tanke til handling. Ofte hersker en forståelse af, at man kan sige og gøre mere på nettet. Vi genkender ikke de sociale grænser og spilleregler på samme måde som i ansigt til ansigt-relationer. Men ét er i hvert fald sikkert. Man bliver sjældent stillet til regnskab for, hvad man siger og gør på nettet.

Der er skrevet meget om, hvordan vi bør opføre os politisk korrekt, når vi skriver og debatterer med hinanden. Hvordan vi skal passe på den gode tone og respektere hinandens synspunkter. Ligeså meget er der skrevet om, at det er noget værre klynk, at ingen skal bestemme debatternes indhold; om censur og ytringsfrihed.

Vær klar, skarp og seriøs

Der er mange eksempler på, hvad der kan få danskerne op af stolen. Her er tre af de mere aktuelle.

Billedet nedenfor taler for sig selv. Kommentarerne i forbindelse med opklaringen af en voldtægt på Amager har været af en så grov karakter, at politiet på deres facebookside har set det nødvendigt at opfordre til en god tone, der blandt andet ikke overtræder straffelovens paragraffer.

Nationalpartiet er et nyt parti i dansk politik stiftet af tre dansk-pakistanere i oktober 2014. Nyheden blev offer for en større omgang på de sociale medier. Partiet blev mere eller mindre lagt for had på nettet. Det har resulteret i politianmeldelser af en række personer, hvis ytringer havde karakter af trusler om mord eller vold direkte mod partifællerne.

Den Korte Avis beskriver sig selv som en klar, skarp, seriøs internetavis. Avisen er for tiden udskældt. Senest har Esben Bjerre og Peter Falktoft forklaret, hvorfor de ikke mener, at Den Korte Avis er en avis. Mediet bliver også på flere sociale medier drillet og hånet for det journalistiske fokus og mangel på objektivitet. Drillerierne har fået sit eget hashtag #SBJEDKA – Stadig Bedre Journalistik End Den Korte Avis. Hele turbulensen omkring Den Korte Avis foregår i lyset af, at deres facebookside er en velbesøgt debatside, hvor ytringer får lov til at stå i deres form, også selvom de har karakter af had eller trusler rettet mod andre.

Den Korte Avis skriver selv følgende på deres Facebook: ”Vi vil ikke tolerere: Indlæg og opslag med konkrete trusler mod andre brugere, navngivne personer eller befolkningsgrupper. Indlæg og opslag, hvor der indgår sprogbrug/ord/billeder/links med en utvetydig og tiltænkt nedsættende, ondskabsfuld, racistisk eller pornografisk effekt.”

Tør du sige det til mit ansigt?

Det kan være svært at opstille dogmeregler for vores ageren på nettet. Alt i alt handler det om, at vores valg af tone ofte også er med til at styre indholdet, og hvordan det opfattes.

Alle skal selvfølgelig høres, og hverken forfængelighed eller politisk korrekthed må ekskludere nogen. Grundlæggende handler det om, at vi bør undgå at lægge hinanden for had, hvad enten det drejer sig om dagligdagspolitik eller ideologiske kampe.

Næste gang du overvejer dit bidrag til debatten, så tag derfor ”tør jeg sige det til dit ansigt-testen”.

– Bragt på www.ungkom.dk, d. 4. november, 2014



Forfatter(e)

Relaterede indlæg

*

Top