Den hemmelige måde at adde venner på Snapchat

snap to add

Det er blevet næsten for let at finde hinanden på Snapchat. Her er den hemmelige vej til at adde venner, medier og alle de andre, du måtte have lyst til at følge.

Tidligere var det lidt besværligt at tilføje nye venner på Snapchat. Du skulle swipe en del gange for at kunne søge efter det brugernavn, du havde fået fortalt eller læst om på Facebook. Snapchat gav ingen forslag eller anden hjælp, så det gjaldt om at være meget præcis.

SnapQR

I den nye opdatering findes der dog en, synes jeg selv, fantastisk mulighed for mange, der gerne vil komme bredere ud og følges af en større skare.

Der er tale om en såkaldt personlig Snapchat QR-kode, som du kan dele med dine venner, følgere og andre nysgerrige.

Sådan gør du

Find den ved 1) trykke på spøgelset i toppen af skærmen på dit Snapchat-kamera eller 2) swipe ned, når du står på selv samme skærm.

Tag et screen shot og del din personlige kode på din Facebook-side, Twitter eller Instagram. Det eneste, du skal tænke over, er, at andre skal have mulighed for at scanne din kode med deres Snapchat-kamera.

Det kræver selvfølgelig, at folk sidder med to devices, da de skal bruge kameratet til at scanne dig.

Muligheder

  • Brug det som en QR-kode.
  • Brug det til dit brand eller profil og del det på sociale medier.
  • Brug det som profilbillede på de platforme, din målgruppe alligevel følger dig.
  • Print det på flyers eller stickers og del dem ud på gader og stræder.
  • Tryk det på plakater, der hænger i indgangen til debatter, koncerter, studie eller din butik.

Update: Snapchat demonstrerer nu, hvordan du bruger deres “Snap to Add”, som det har fået af navn. Se den simple forklaring her.

Tilføj venner fra adressebog

Det kan være helt umuligt at søge venner frem på Snapchat. Men har du deres telefonnummer, kan du også tilføje dem fra din adressebog. Du kan jo også tilføje dem du gerne vil følge ved at finde deres telefonnummer og tilføje det i din adressebog. Det kunne jo være du vidste, at lige netop denne politiker var på Snapchat, men brugernavnet var svært for dig at søge frem.



Forfatter(e)

Relaterede indlæg

*

Top