Digitale drengestreger ramte Gribskov Efterskole

Mads Keilberg om shitstorms i TV 2 Lorry

Når du bliver ramt af en shitstorm skal du stille dig selv spørgsmålet: Er dette skadeligt for mit brand eller er det bare irriterende?

Gribskov Efterskole blev udfordret på deres digitale færdigheder, efter de havde bortvist syv elever for mistanke om at have røget hash. Kort efter modtog de over 700 kommentarer og anmeldelser med en stjerne på deres Facebook-side. Mange kommentarer og anmeldelser kom fra unge, der ikke havde noget med efterskolen at gøre. De var blevet guidet via en hemmelig Facebook-gruppe, hvor i hvert fald en af de bortviste elever, havde opfordret de unge til at gå ind og anmelde efterskolen og give dem dårlig omtale.

Efterskolen kom i et regulært stormvejr på Facebook, som de aldrig har været det før. Men de blev udsat for digitale drengestreger. Og det er det vigtigste at tage med fra denne sag. De blev ikke ramt på deres kerneforretning – tværtimod fremstår de som en ansvarlig efterskole.

Det er ikke en ny medievirkelighed, men vi er nødt til at forholde os til den og være beredte til at kunne håndtere lignende stormvejr.

Jeg var en tur i studiet hos TV 2 Lorry. Se indslaget “Shitstorm mod Efterskole” herunder:



Forfatter(e)

Relaterede indlæg

*

Top