Ello og velkommen

Ello1

Hello og velkommen til Ello!

Så fik vi endelig adgang til Ello. Og der er slet ingen tvivl om, at det ser spændende ud. Det har virkelig fået meget hype den sidste uge. Og alle, inklusiv jeg selv, har gjort alt for at få fat i en invitation.

Og hvad skyldes populariteten? Jeg er svært overbevist om, at blot det, at folk snakker om det, får flere folk til at snakke om. Her har du hypen. Her har du flere tusinde mennesker, der besvarer en Facebook-tråd om at få fat i en invitation. Her har du mennesker, du uden at blinke med øjnene giver deres private mail ud til fremmede. Uden at tøve.

 

Manifestet

Kigger vi nærmere på manifestet, så ser det da også interessant ud. Det er meget anti-Facebook, hvilket vil sige reklamefrit, småt, intimt og anonymt, hvis du vælger det. Det skal i hvert fald være muligt ikke at blive overvåget.

Herunder kan du læse, hvad Ello selv skriver i deres manifest:

Untitled-6

 

 

Hvad kan Ello?

Hvad kan det så, og hvad kan det i forhold til det, jeg allerede bruger?

Du kan i hvert fald ikke like, men du kan kommentere.

Du får ikke reklamer kastet i hovedet og kan forblive forholdsvis anonym.

Der er invite only-politik, og det gør det specielt overhovedet at være med.

Du kan selektere mellem venner og støj, og det giver et hurtigt flow i dit news feed.

Du kan ikke komme på Ello fra en app, for den findes ikke, men i længden har du vel nok at se til.

Søgefunktionen er elendig, og det gør det svært at søge på andet end brugernavne, hvis du da kender dem.

Jeg satser på en snarlig opdatering!



Forfatter(e)

Relaterede indlæg

*

Top