En stor dag for Ello

LP Ello

Det påstår de i hvert fald selv i dagens nyhedsbrev.

Fra og med i dag er det nu muligt at embedde musik og video i dine posts på Ello inklusiv links fra YouTube, Vimeo, DailyMotion, SoundCloud and Mixcloud.

Så hvis du troede Ello var død, så tro om igen. Det er stadig kørende i bedste velgående.

Og det er selvfølgelig ekstremt ironisk. Jeg fik nyhedsbrevet tilsendt til min indbakke, fordi jeg af en eller anden grund ikke har fået afmeldt mig det endnu. Det fik mig dog alligevel til lige at tjekke, hvordan det stod til derinde. Og for at være helt ærlig, så står det rigtig slemt til. Der var intet sket siden jeg sidst har været online tilbage i oktober eller måske november, hvor jeg senest var for nysgerrig og måtte tjekke.

Det eneste, der fyldte i mit news feed, var Ellos egne opdateringer. Ingen af de danske profiler, jeg har tilføjet i min “noise”, har været aktive siden Ello havde sin storhedstid omkring efterårsferien 2014 i DK.

Så fortvivl ej, du er ikke gået glip af noget, hvis du ikke har været online siden eller slet ikke nåede at få en profil før hypen forsvandt.

 



Forfatter(e)

Relaterede indlæg

*

Top