Facebook privacy

FB privacy

Facebook ved alt om dig. Gør du noget ved det? Dette indlæg handler om Facebook privacy. Lidt tanker om, hvad det egentlig er, vi har tilladt uden at tænke videre over det, og hvad vi kan stille op med den viden.

Part 1: Når Facebook bliver en spåkone

af Keilberg

Jeg ved godt, at jeg har sagt ja til det hele selv, blot ved at oprette en profil. Jeg har sagt farvel til mit privatliv for længst. Jeg har lagt mit liv i hænderne på Mark Zuckerberg. Men det er godt nok utroligt, hvor meget Facebook ved om mig og alt, hvad jeg laver og foretager mig både privat, på job, og når jeg surfer på nettet.

Jeg bliver en smule bekymret, hver gang jeg tjekker, hvem Facebook foreslår som ven. Personer jeg har googlet i arbejdsregi, kontakter fra min Outlook, folk jeg ikke kender eller aner hvem er, men måske har sendt en mail på et tidspunkt – min bankrådgiver eller en fra kundeservice i Gyldendals Bogklub, da jeg ville afmelde mit abonnement.

Facebook har adgang til så meget data, at det er skræmmende. Jeg er bevidst om det, jeg ved, at jeg har tilladt det, men det gør det ikke mindre ubekvemt, når man skænker det en ekstra tanke. Ikke desto mindre, kunne jeg i skrivende stund ikke drømme om at melde mig ud af klubben (det er der også mange grunde til).

Facebook ved formentlig mere om mig, end jeg selv gør. De registrerer alt og husker alt. Måske er jeg bare blevet for gammel, hvis jeg bare er godt og grundigt træt af det.

Mine mest creepy oplevelser er dog dem, der ikke helt kan forklares. Jeg kan forstå, når Facebook henter data fra min færden på nettet – det kan forklares, fred være med det. Til en vis grad. Men det hænder, at Facebook foreslår personer, jeg intet har med at gøre med lige nu, aldrig har søgt på og ikke har kontaktdetaljer til eller indtastet dem noget sted. Så bliver det for spooky for mig.

Hvordan det kan lade sig gøre, må vi have nogle eksperter til at forklare. Men når Facebook kan spå om fremtiden, ved hvem der bor i min opgang, ved hvem der flytter ind hos mig, inden jeg selv gør, så må det være nok. Det er alt for meget. Og jeg siger pænt nej tak! (Hvis jeg dog bare kunne).

Part 2: Hvorfor det er vigtigt at tænke sig om!

af Christiansen

Jeg er helt ekstremt skeptisk af natur, og jeg kender ikke Mark Zukerberg. Jeg aner ikke, hvad han bruger mine informationer til. Eller hvem han udleverer/sælger dem til for den sags skyld? Det gør mig nervøs. Fordi det rager ikke alle og enhver, hvad jeg foretager mig.

Men det ændrer ikke på at jeg har en Facebook-konto og benytter den flittigt. Det gør jeg, fordi jeg er en bovlam lemming. Alle mine venner er jo derinde. Så selvfølgelig skal jeg også være der. Ellers går jeg glip af så mange spændende ting. Det er  blevet et af mine primære kommunikationsværktøjer, og jeg har absolut ingen kontrol over det (næsten). Selvmodsigelsen er total. Der er bare et lille aber dabei. Jeg har skruet op for så mange knapper som muligt i privatlivsindstillingerne, og prøver (i det omfang det er muligt) at screene hvilke oplysninger, der er tilgængelige – og for hvem. Ikke alle mine venner kan nemlig se alt.

LÆS OGSÅ Hack et Facebook password & Hvordan du beskytter dig!

Det er bare en ensidet løsning på problemet. Her kan jeg begrænse, hvem der kan søge på mig, og hvad mine venner (og dem jeg ikke er venner med) kan se af informationer. Men jeg kan ikke kontrollere, hvad Facebook kan tilgå – De kan nemlig se det hele. Jeg har ingen mulighed for at definere, hvilke informationer de må gemme til evig tid, og hvordan de i øvrigt bruger dem. Det gav jeg afkald på, da jeg oprettede min profil. Og nej. En statusopdatering med en eller anden hjemmestrikket disclaimer om, at de ikke må bruge noget, den tæller ikke. Så bare hold op. Det fylder andres nyhedsfeeds op, og udstiller dig selv som en klovn, der intet ved om jura. Det var dagens sure opstød. Videre i teksten.

Jeg har et mantra på Facebook. Faktisk er det ikke bare på Facebook, men i hele min færden på nettet. Det er enkelt og lyder således: “Er det på nettet, så kan alle se det – og det forsvinder aldrig”. Det er det jeg går ud fra, når jeg smider ting op. Skriver en kommentar eller andet. Jeg gør intet, som jeg ikke kan stå på mål for. Bevares, klokken sent om morgenen på vej hjem fra Café Louises, så er der måske smuttet en enkelt messenger besked afsted, som jeg ikke er videre stolt af – men det må jeg jo så leve med (og håbe at der ikke er nogen som vil mig ondt, og har evnerne til at gøre det).

Det er vigtigt at tænke sig om. Få kigget privatlivsindstillingerne igennem, og slå så meget til som overhovedet muligt. Del dine “venner” op i grupper og lav særlige indstillinger for hver enkelt. Det er måske ikke videre smart, at din chef kan se billeder af dig på Natbar fra den fredag, hvor du var “syg”. Der er ret mange ting, som du kan konfigurere derinde.

Vi har lavet en guide til hvordan du bedst muligt beskytter dig selv og dine informationer på Facebook.

LÆS OGSÅ Den komplette guide til Facebooks privatlivsindstillinger! 

Og afslutningsvis; Lad være med at uploade eller skrive noget, som du ikke vil have at alle kan se. For det kan de. Tænk dig grundigt om og husk at det sekund, det er på Facebook – ja, så er det Zuckerbergs. Og han må gøre med det, hvad han vil.



Forfatter(e)

Relaterede indlæg

*

Top