Hvad bringer valgkampen af tech og på de sociale platforme?

valg_header2

Christiansen (Hvad er relevant på Tech-fronten?)

Videoreklamer

De fleste som har tændt for en computer de seneste år, kan vel næppe have undgået at have set at videoer er blevet en større del af mediebilledet på nettet. Undertegnede (Christiansen) forsøgte at få det (valgvideoer) presset ind i et af landets større partiers valgbudget i både 2007 og 2009. Det lykkedes ikke i udpræget grad. Men tiden har det jo med at modne ideer, og vi har i de seneste valg set flere og flere videoer fra partier såvel som enkeltkandidater. Og der er altså kastet nogle seriøse produktionskroner efter en del af dem.

Ellers er der jo ikke så meget nyt i det. Vi er nok ved at nå et leje, hvor der formentlig hverken kommer flere eller færre af dem. Produktionsniveauet er ekstremt højt, og det meste af det som kommer ud fra partierne, ser professionelt og sobert ud. Der er snart ikke den platform, hvor vi ikke er tvunget til at se på reklamer længere, så det er svært at se, hvor der skulle presses flere af dem ind. Jeg vil roligt smide hovedet og min Universitetsuddannelse i Web-kommunikation på blokken, og konstatere at det ikke vil ændre sig markant over de næste valg.

Reputation Control

Netmedierne er efterhånden ved at have et ret solidt tag på Danskerne. Det skal der ikke den store forkromede medieuddannelse til for at kunne se. Det kræver at politikerne og de enkelte kandidater har et overblik over mediebilledet, der kan skifte fra minut til minut. Den store indmarch af særlige rådgivere de seneste mange år, har vist til fulde, at partierne tager det seriøst, og forsøger at kontrollere kommunikationsstrømmen. Men én ting er at have et overblik over mediebilledet fra dag til dag, og kunne reagere reaktivt ud fra den viden.

Noget helt andet er den proaktive indsats og derigennem evnen til at kunne kontrollere, hvad som bliver vist når vi som danskere bevæger os ud på nettets søgemaskiner. Laver man research til et eller andet (som vi også selv gør her på siden), så benytter vi os af de store søgemaskiner til at lede os i den rigtige retning, eller til at indsamle information om et givent emne. Kombinerer vi det med det faktum, at der snart ikke er en kandidat til det lokale menighedsråd i Øster Bøvelse, der ikke har en Facebook side eller en Twitter konto, så bliver det pludselig ekstremt interessant at kunne definere, hvordan vi fremstår når tredjepart begynder at søge informationer om os på Google.

Men kan man så det? Ja. Er det helt korte og koncise svar til det spørgsmål. Det kan man faktisk godt. I et eller andet omfang altså. Det er sådan set (lidt forenklet) bare at bruge sin SEO rigtigt, og komme i gang i ordentlig tid. Hvis man besidder nok positive historier, på de rigtige sider, med de rigtige links og en fornuftig gang on-page arbejde, så kan man i ret høj grad kontrollere, hvilke historier og links der kommer frem på Google. Man kunne jo forestille sig – rent hypotetisk – at nogle ville være interesseret i at få deres udlægning af en sag placeret på side 1, under søgningen ”Lars Løkke bilagssag” eller ”Helle Thorning skattesvig”, og så have de andre vinklinger gemt lidt væk på side 8-9 stykker, hvor der ikke er så mange der når hen.

Big Brother is Watching You!

Stort set alle render rundt med et videokamera i lommen i dag, og alt dokumenteres og spredes via sociale platforme som aldrig før. Det er både godt og skidt. Det vil Magnus Heunicke sikkert gerne skrive under på. Kandidaterne skal valfarte ud på gader og stræder i de næste tre uger, og der vil helt sikkert ske en smutter eller to.

I virkeligheden er det jo en kombination af de to ovenstående (video og reputation control), og med a pinch of reason thrown in for good measure, som de siger “over there”. Udviklingen indenfor tech har givet os uanede muligheder for at dokumentere og lagre begivenheder. Så de unge kandidater skal måske tænke sig om en enkelt gang, inden de henter femte runde af Von Oosten på Toga en torsdag under valgkampen, og synger sange fra deres tid i ungdomsorganisationen. En fuldemands-fremførsel af VU’s udgave af ”Når jeg ser et rødt flag smælde”, er ikke ligefrem noget der giver et billede af en seriøs politiker, der skal forvalte en finanslov på hundredevis af milliarder. Just saying.

Chrome extension – Den skæve vinkel

En lidt sjov afstikker fra det mere “almindelige” kommer fra Alternativet, der har lavet en Chrome extension. Den er ikke videre køn, men den fungerer da! Rent praktisk, så ser den ud til bare at trække på Twitters API og vise en liste over tweets. Et behov som synes dækket rigeligt andre steder. Hvorfor skal jeg gide trykke på en Extension på min computer (forudsat at jeg overhovedet er på en)?

Jeg har svært ved at se hvordan en extension kan være afgørende for et valg. Jeg har faktisk umådeligt svært ved at se det. Der er vel lidt nyhedsværdi i at have lavet det, men ikke mere end det. Jeg anbefaler at kaste kroner og timer efter noget mere brugbart. En app måske? Der er i hvert fald ret åbenlyse steder at bruge sine hårdt optjente kampagnekroner end en Chrome Extension.

Hent den lille extension til Chrome her.

Apps, apps, apps!

Apps er noget der ligger lidt længere ude i fremtiden. Der er i hvert fald ikke ret mange som er hoppet på vognen til valget denne gang. Faktisk er der kun fire apps på Apples App Store, der relaterer til kandidater eller partiapparater. Fælles for dem alle er, at de virker elendigt. Umiddelbart så er ingen af dem kodet i noget der minder om native formater, men baserer sig udelukkende på HTML5* (såfremt de overhovedet kan loade – Liberal Alliances Ungdom bør lige kigge deres kode igennem. Rookies.). De forskellige designs går fra forfærdeligt til ikke-helt-opkastvækkende. Der er ikke rigtig noget som stikker ud i en markant positiv retning.

Men de skal allesammen have point for i det mindste at prøve! First Movers på den front kan vi godt lide her på siden. Uagtet hvor dårligt resultatet så er blevet, så er det godt i den forstand, at de prøver at udfordre normerne og være i kontakt med vælgerne, der hvor de befinder sig. Stående applaus for det.

Har du fået mod på at kigge på de fire apps, så kan du hente dem lige her: Gitte Willumsen (Venstre), Andreas Hastrup (Liberal Alliance), Liberal Alliances Ungdom og Alternativet.

*Vi er lidt i tvivl om koden bag Alternativets app. Den kan godt være i et native format. Men det kørte simpelthen så sløjt, at vi ret hurtigt droppede at bruge den. Næste gang, så skal der tænkes lidt på brugeroplevelsen når navigationen skal skrives. Den var gratis, Uffe.

Hvad kan fremtiden bringe os?

Hvordan ser fremtiden ud på tech fronten for det politiske Danmark? Det kan gå mange veje. Så har vi ikke sagt for meget eller for lidt. Så skulle nogen af de andre partier ville prøve lykken til næste gang vi skal til stemmeurnerne, så følger her lidt gratis råd fra Keilberg & Christiansen.

Videoerne tror jeg som sagt ikke at der kommer flere af. Men måden de bliver præsenteret på vil ganske givet ændre sig lidt. Politikerne er nødt til at gå brugerne i møde, og finde en måde at få præsenteret deres klip på, så det ikke virker anmassende og som endnu et irritationsmoment. Hvis jeg vil se Coldplays Game of Thrones Musical på Youtube, så er jeg ikke interesseret i at høre en politiker bræge op om miljøet i 30 sekunder først. Det risikerer i højere grad at skubbe mig længere væk, da jeg løbende associerer det med noget som ødelægger det, der skulle have været sjovt.

Så ligesom med alle andre kampagner, der kører på nettet, så skal det ramme brugerne i øjenhøjde og gøres mere ”native” – af mangel på et bedre ord. Det er ikke nogen nem opgave, og derfor tager de mange store bureauer sig også godt betalt. Men pengene kan være givet godt ud. Muligheden for at segmentere vælgerne har aldrig været større, så der er helt sikkert et uforløst potentiale til dem der angriber det her rigtigt.

Noget ”nyt” kunne være apps. Hvis partierne bruger dem klogt, og får lavet noget der virker, så vil de under valgperioden og i valgkampen, have et fantastisk redskab til at kommunikere med deres vælgere på. En app der baserer sig på Geolocations, som dukker op i homescreenen på din iPhone, når du bevæger dig i særlige områder af landet. Push-beskeder om partiets eller enkeltkandidaters holdninger til en given sag. Mulighed for at følge enkelte kandidater eller politikområder. Adgang til feeds fra Twitter, Instagram, Facebook. Det har ekstremt mange applikationer, hvis det bliver kodet og gennemtænkt ordentligt.

Tiden er ved at løbe fra personlige hjemmesider. Vi bruger ganske enkelt vores smartphones for meget. Hvis du skal købe en trøje, sætter du dig så ned og loader H&M’s hjemmeside, eller åbner du din H&M app? Vi er på farten, og vil gerne bruge vores ”downtime” på at pille rundt med mobilen – så hvorfor ikke blive klogere på dem der bestemmer over vores dagligdag? Ét parti. Én app. Én indgang.

Keilberg (Dette skal du lægge mærke til i valgkampen)

Hashjacking

Kan man tage patent på hashtags? Det er ikke et spørgsmål, der er taget ud af den blå luft. Jeg blev spurgt om det forleden. Jeg synes egentlig, at spørgsmålet er meget sigende for de politiske kampagner, vi ser på nettet. Det kan være svært at finde hoved og hale i budskaberne. Hvem kom først med budskabet, hvem er det nu lige, der har overtaget dagsordenen, og hvem forsøger egentlig at mudre billedet? Det er alle relevante spørgsmål, og det er ikke altid lige gennemskueligt eller synligt for den enkelte. Hashjacking er ligesom newsjacking et forsøg på at overtage et hashtag for at vende det til sin egen fordel eller måske sagt med andre ord, et forsøg på at tage patent på hashtagget. Og der kan ligge forskellige strategier til grund for dette, men det handler i hvert fald med sociale mediebrillerne på, at hashtagget skifter ejerskab.

Vi har set så det allerede efter Statsminister Helle Thorning Schmidts nytårstale i år, da Liberal Alliance særligt ved Laura Lindahl overtog Socialdemokraternes hashtag #DetDanmarkDuKender og budskabet, der lå i det. De fik endda vendt det til deres egen fordel allerede inden socialdemokraterne selv havde brugt hashtagget. Ikke helt gennemtænkt, hvis man ville have sat sig på den dagsorden, og hashtagget fik nu en helt anden betydning end den var tiltænkt, og strategien bag blev svær hvis ikke helt umulig at iværksætte.

Vi skal lægge mærke til hashjacking under valget. Om ikke andet, så i hvert fald prøve at gennemskue det. Derudover vil der være rigtig mange, der forsøger at sætte sig på dagsordenerne, og vi vil se mange partisoldater, der kommer til at fylde på de hashtags, der bliver præsenteret undervejs. Vi har allerede hashtags fra DR og TV2 på #DRdinstemme og #TV2valg, der bliver sat strøm til særligt under partilederrunder og debatterne på tv. Husk at skelne mellem støj og budskaber.

Behind the scenes

Valgkampen blev skudt afsted med, at vi for første gang nogensinde blev taget med om bag scenen i de sidste minutter inden Statsministeren udskrev valget endeligt. Med ordene “Så er det nu!” følger vi Helle med et stort smil på læben inden hun i sin skrigegrønne blazer træder ind til pressen i Statsministeriet for at offentliggøre, at vi skal til valgurnerne og sætte kryds den 18. juni 2015. Stemningen kender vi også fra en del hjemmevideoer. Vi har set det tidligere, hvor en lang række politikere med et håndholdt kamera i bedste selfie-stil optager deres budskaber til vælgerne. Vi bliver inviteret inden for på deres kontor på Christiansborg, dagligstuen i hjemme, i bilen på vej til møde eller bag scenen på vej ind i en debat. De inviterer os med ind, hvor vi aldrig har været med før.

Samme mulighed ser vi hos de politikere, der benytter sig af Snapchat. Det har vi skrevet om i tidligere indlæg, og der er ca. 30 af dem i denne valgkamp. På Snapchat kommer vi med hele vejen rundt fra “Godmorgen, så er vi i gang på Vesterport” til #Godnat, det blev alt for sent igen i dag”. Udfordringen for kandidaterne er, at være til stede på endnu et medie og endda et forholdsvist lukket medie, der er svært at måle effekten af. 1) det er første gang, vi får alvor ser Snapchat i brug ved et valg. Det kan diskuteres, hvor alvorligt det nu en gang er, men kandidaterne bruger det, og medierne skriver om det. 2) Data er ikke tilgængelig for offentligheden. Vi har ikke adgang til, hvor mange følgere kandidaterne har, hvor mange af deres følgere, der åbner deres snaps, og hvor mange snaps de ser til ende. Ligesådan har vi heller ingen indikation af, hvor meget interaktion de har med deres følgere. Det er jo netop det, mediet er rigtig godt til, men det er altså lukket land for os andre. 3) Det er også nyt for kandidaterne, så ikke alle har gjort sig umage i, hvordan mediet fungerer bedst. Vi er i skrivende stund kun på valgets anden dag, men indtil videre har vi set mange snaps af stiger, lygtepæle og kampagnekontorer. Vi mangler at se det ekstra flygtige indhold, der lukker os ind i politikerne og om bag facaden. “Vi vil se andet indhold, end det I deler på Facebook og Instagram”, I ringer bare.

På Periscope, der er en app til livestreaming, har politikerne mulighed for at vise længere sekvenser undervejs i valget. Det startede med Kristian Jensen, der skyndte sig at teste mediet af. Senere kom andre politikere til som Ida Auken, Magnus Heunicke og Søren Pape Poulsen, men det har været meget forskelligt i hvor høj grad, politikerne har brugt det. Periscope bliver både brugt til reaktioner på politiske udspil, før og efter debatter, men bruges i de fleste tilfælde til at streame pressemøder, debatter og lignende begivenheder, hvor politikeren selv er deltager i panelet. Det har givet en ekstra dimension, så alle os, der var for langt væk eller ikke kunne deltage, alligevel ikke var tvunget til at gå glip af noget. Periscope er et svært medie, og det kommer til at blive nedprioriteret under valget, selvom det er et spændende medie med mange styrker. 1) Det er stadig for nyt, og ikke alle har fået opbygget en lige stor følgerbase (selvom tweeps og andre også kan følge med). 2) Det er ikke gennemtestet nok til, at vi rigtig ved, hvad folk kan bruge det til, og være bevidste om hvad der rigtig virker. 3) Du rammer ikke vælgerne! Du rammer primært følgere fra Twitter, som du kan gå i dialog med på langt mere effektive måder og sætte dagsordener og digitale tryk på andre platforme. Hvis det bliver brugt, så bliver det muligvis journalisternes og til dels kampagnemedarbejdernes platform.

Second screens

Vi sad allerede med vores second screens inden valget, hvad enten det var en smartphone eller tablet, når vi så 1864, x-factor eller politiske debatter og kommenterede på det, der skete foran os i tv’et. Den mekanisme har Danmark allerede fanget og partierne ved godt, at det bliver muligt at præge mediebilledet og sætte digitale fodaftryk ved at være godt repræsenteret på platformene. Vi kommer til at se partimedlemmer, kampagnemedarbejdere, frivillige ved kampagner, politisk aktive og alle andre politisk interesserede sætte endnu mere strøm til det, de ser foran sig, når deres kandidat udtaler sig eller debatterer med modkandidater. Det kommer til at være opbakning, supplerende informationer, referencer til det, der bliver sagt og i det hele taget alt, der kan understøtte deres kandidat i det, der bliver sagt.

Og hvorfor så det? Jo ganske enkelt, fordi det skaber et tryk på mediebilledet, det kan sætte dagsorden, vi taler om det her på siden og mange andre ligeså, og eksperterne analyserer det i dit morgen-tv og vurderer, hvem der klarede sig bedst.

Derudover bliver sådan noget som tweets en mere og mere integreret del af mediebilledet. Vi har i en længere periode set tweets blive brugt direkte som kilde i online-artikler. Ikke nødvendigvis på grund af hvem du er. Til partilederrunderne i går så vi igen tweets blive inddraget som en del af seer-oplevelsen på de hashtags, der knyttede sig til tv-kanalerne. Heldigvis sidder der redaktører og udvælger, hvilke tweets der kommer op på skærmen, og hvilke der forbliver i dit news feed på Twitter. Så vi undgår heldigvis at blive spammet til.

Dette var vores bud på, hvad vi skal holde øje med i løbet af valget. Vi hører gerne, hvis du har noget helt andet at tilføje, også hvis du bare er fuldstændig uenig.



Forfatter(e)

Relaterede indlæg

*

Top