#SMWCPH – Social Media Trends 2015

thumb_some002

Social Media Week er skudt i gang i København. Den kommende uge vil der være arrangementer over hele byen, med fokus rettet mod de digitale medier. Vi er selvfølgelig med på sidelinjen, og vil forsøge at opdatere jeg om, hvad vi laver til #SMWCPH.

Social Media Trends 2015

En kold eftermiddag var en stor flok SoMe interesserede samlet hos Realdania på Jarmers Plads i København. Temaet var Social Media Trends og dagens oplægsholder var Rasmus Fisker fra MediaCom.

Der blev opridset fire trends, som vi bør være opmærksomme på i 2015. Der var ikke rigtig noget nyt under solen, men det var glædeligt at blive bekræftet i sine antagelser for fremtiden, af andre der også arbejder professionelt med emnet.

Nedenstående er et kort uddrag af konklusioner fra oplægget.

1. Paid social exploding

Der vil komme en kraftig stigning i annoncer på de sociale medier. Annoncerne vil ændre form og blive mere indlejret i det medie som de er på. Denne tilgang kaldes native advertising. En slags sammensmeltning af layout, produkt og platform.

Samtidig med den øgede kommercielle eksponering, så vil der komme en modreaktion i form af medier, der holder sig helt frie af annoncer. Her blev ello og tsu brugt som eksempler. Annoncerne skal også målrettes på tværs af platforme, og gå efter personlige profiler og ikke bare cookies som tidligere.

2. Privacy

Der vil komme en øget efterspørgsel på privacy blandt brugerne af sociale medier. Tjenester som Yik Yak og Plague er eksempler på dette. Man poster uden at give sin identitet til kende.

Vi kommer også til at flytte mere og mere væk fra vores offentlige feeds. Facebook har lanceret Messenger, og en stor andel af unge benytter sig af Snapchat på daglig basis. Selekteringen af, hvem der skal have hvilke af vores beskeder, bliver altså større.

3. Video

Video, og særligt på Facebook, bliver meget større end det er i dag. Her kom også dagens mest interessante fact. Facebook ønsker at mere end 50% af alle de posts, som deres brugere bliver eksponeret for, skal være video i 2018.

Kampen mellem Facebook og Youtube vil også blive intensiveret, og de enkelte bureauer og brugere, skal begynde at se nærmere på deres faktiske reach på de to platforme.

4. Fragmentation

Lidt en opfølger til andet punkt. Vi kommer til at være mere selektive med, hvad vi bruger de forskellige sociale medier til. Facebook til den generelle offentlighed, Snapchat til gode venner, LinkedIn til det professionelle netværk osv.

Se hele programmet for Social Media Week Copenhagen her.

Vi glæder os til resten af ugen! Det starter godt!



Forfatter(e)

Relaterede indlæg

*

Top