#SMWpodcast – Værdien af at podcaste

Podcast

I forbindelse med Social Media Week var vi i morges på besøg hos Eric Ziengs, der arbejder med content marketing og laver podcasten Help Marketing. Vi var mødt op for at lære værdien af at podcaste. Og vi fik fuld valuta for pengene.

Eric er en dygtig taler og hans entusiasme kan tydeligt mærkes, idet han byder velkommen til en time i podcastens tegn.

Del din podcastliste

Vi starter med en lille leg. I invitationen på socialmediaweek.org blev det beskrevet, at det var en fordel at have lyttet til podcasts før. Derfor får alle til opgave at dele et screenshot af deres favoritter på Twitter under hashtagget #SMWpodcast.

Her er et par eksempler fra i morges og måske lidt inspiration til, hvilke spændende podcasts, du skal lytte til.

Eric lægger ud med en god blanding af marketing-podcasts:

Min egen liste er et mix af danske podcasts primært om digitale og sociale medier.

Værdien af podcasting

Radiolytning er de seneste par år faldet en smule, og podcasts er stadig en niche. Selv i USA, hvor under halvdelen af befolkningen kender til podcasts. Så hvad skal vi med podcasts, og hvad er værdien af det?

Til dette formål præsenterede Eric tal på, hvor kort tid du har læserens opmærksomhed på en hjemmeside. Til sammenligning skal du forestille dig, hvis du laver podcasts, at du har lytterens fulde opmærksomhed i længere tid. Du har derfor længere tid til at påvirke med dine budskaber, og lytteren formentlig også er mere modtagelig overfor dig som ekspert på dit område.

Det er en vigtig del af dit arbejde med podcasting at tænke iTunes ind i det. Jo flere, der henter dine afsnit på kort tid, desto højere er din placering. Som podcaster er det vigtigt for at komme ud med sit budskab. Brug derfor dine eksisterende kanale og sociale medier til at sprede opdatere og promovere dine podcasts. Det kan endda skabe endnu flere relationer eller leads, der kan lede til salg.

De 10 bedste råd til en podcaster

Vi var kommet for at blive overbevist om værdien af podcasts og gik også hjem med ti gode råd. De ti råd blev bakket op af et stjernespækket podcasting-team, der selvfølgelig havde indspillet deres råd i podcast-format.

  1. Mikael Rieck laver podcasten Antphilosophy om online markedsføring. Mikaels bedste råd var at sikre den bedst mulige lydkvalitet. Det gør du dels ved at anskaffe dig noget godt lydudstyr, sørge for optimale omgivelser og købe hjælp til professionel redigering af dine afsnit.
  2. Susanna Rankenberg og Patrick Damsted fra Techsistens fangede hinanden over en telefonsamtale og blev enige om, at det vigtigste er at få noget gjort. Du skal ikke spekulere så meget og for længe over det. Hvis du har noget på hjertet, så er det vigtigste, at du kommer i gang.
  3. Ib Potter, der blev præsenteret som the grand old man inden for podcasting, har PotterCut om online markedsføring på internettet. Det endte med en række råd fra Potter, men hovedbudskabet var iTunes, iTunes, iTunes. Du skal samle dine podcasts i iTunes, hvor du skal sørge for en god rating måske via din egen promovering i dit netværk og på sociale medier. De første seks uger er vigtige og du kan forlænge din placering under “Nyt og spændende” i iTunes.
  4. Værterne Tobias Enné og Olivier Enné fra Programmet Om Ingenting har et helt særligt format for deres podcast. Det er ikke nødvendigvis aktuelt men humoristisk. Sørg for at finde et format og hold dig til det.
  5. Karin Høgh og Cammilla Rysgaard er soloselvstændige og driver sammen Solopreneurcast. For de to kvinder handler det om at komme i gang. Det er learning by doing også inden for podcasting.
  6. MereMobil.dk podcasten drives af den tidligere radiovært John G. Rådet fra John er, at holde emnet i fokus og tænke i en skarp overskrift. Det kræver selvfølgelig, at man som podcaster er godt forberedt og har briefet eventuelle gæster for at sikre den bedste og mest stringente kvalitet.
  7. Eric Ziengs selv selv stod for de sidste fire råd. Han har selv bloggen Help Marketing. Du skal have dine basics i orden. Sørg for at få dig et logo, der passer til iTunes. Opret en hjemmeside i podcastets navn og lav eller køb dig til en genkendelig jingle.
  8. Du skal aldrig podcaste for pengenes skyld. Det kan godt være, at du en dag for noget ud af det, men gør det fordi du ser en mening med det, og fordi det er sjovt og lærerigt.
  9. Genkendeligheden i en podcast er essentiel. Det er blandt andet også derfor, du skal have dine basics i orden.
  10. Der er mange gode grunde til at podcaste. Og der kan også være penge at tjene, eksempelvis gennem annoncering, crowdfunding eller relationsopbygning, der kan lede til salg i din virksomhed.

Følg Erics podcast på HelpMarketing.dk eller i iTunes.

God podcasting!

LÆS OGSÅ på SocialMediaWeek.org (English)



Forfatter(e)

Relaterede indlæg

*

Top