Tinders indre kode – Bag om tidens største dating app

thumb_apps004

Tinder. App’en der gjorde online dating socialt acceptabelt. Programmet er udadtil slående enkelt: Du ser et billede af en kvinde/mand, og “swiper” så til højre eller venstre, afhængig af om du “synes godt om” personen eller ej. Har personen også liket dig, så er der et match, og I kan begynde en samtale via den indbyggede chat.

I princippet enkelt. Men er der mere til det? Selvfølgelig er der det. Lad os se om vi kan dissekere principperne for algoritmen bag Tinder.

Stacks – Hvad er nu det?

Tinder er baseret på matches. Lad os se lidt på hvordan vi får muligheden for at få dem. Hvis vi kigger lidt på måden som vi bliver præsenteret for mulige matches på, så ser de ud til at komme i nogle grupper. Lad os kalde dem for “stacks”. Det virker til at Tinder ikke loader alle personer i det definerede område på en enkelt gang. De kommer i bølger (stacks) af varierende størrelse. Det er her vi bør starte.

Vi kan få bekræftet tesen ved en helt simpel undersøgelse. Gå ind i Tinder. Swipe helt i bund i profiler, til appen begynder at søge. Gå derefter ind i dine indstillinger og skru op for din søgeradius, og gå tilbage til der hvor du ser potentielle matches. Nu bør din søgestatus blinke en gang og derefter loade en ny stack. Gå tilbage til søgeindstillingerne igen og gentag proceduren, men denne gang skal du ændre tilbage til dit udgangspunkt. Der vil nu komme en ny aktivering af dine stacks og du vil kunne se nye personer indenfor den definerede radius. Området var altså ikke tomt som Tinder ellers ville have os til at tro tidligere (og derved få os til at ændre vores søgeindstillinger – mere om vigtigheden af det senere).

Det viser os to ting:

  • Tinder giver os ikke samtlige tilgængelige profiler på én enkelt gang
  • Vi kan hive de “gemte” profiler frem ved at aktivere stacks’ne.

Vi har altså fået fastslået at Tinder begrænser udvalget og definerer hvem vi skal se (altså mulige matches). Spørgsmålet melder sig så; hvordan kommer vi op i de bunker som bliver fremvist for andre? Hvordan undgår vi at ende i en stack, der aldrig bliver set?

Her begynder uenighederne at melde sig på reddit, hvor emnet diskuteres livligt. Nogle mener at der er en tidsafgrænsning på din “synlighed”. Det skal forstås sådan, at hvis du swiper i op til 30 minutter, så er det også i den periode, at du vil ende i toppen af andres stacks. Du øger altså din synlighed i en halv time, og optimerer dine muligheder for matches. Andre mener at tiden er arbitrær og at det er antallet af reaktiveringer, der er afgørende for din placering.

Lad os, for eksemplets skyld, antage at tiden ikke er arbitrær, men er defineret i algoritmen som en begrænsning. På den måde så vil du swipe on/off i 30 minutter, og vil derefter ende i den øverste stack på de profiler du har forholdt dig til i de kommende 30 minutter – igen forudsat at de også får aktiveret deres stacks. Du er nu kommet øverst i kortbunken i en stor gruppe af potentielle matches.

Aktivering af stacks

Hvad skal vi så gøre for at få aktiveret vores stacks, og få genopfrisket det hele så vi kommer i øverste lag? Tinders interface giver os ikke nogen umiddelbar mulighed for at aktivere en ny bunke af stacks, og såfremt at tesen om den tidsmæssige begrænsning (eller aktivitetsstyrede) er afgørende for om vi bliver set, så skal vi have fundet en måde at få trigget det på.

Det virker som om at Tinder vælger at aktivere vores stacks igennem aktivitet (tidsafgrænset eller ej). Hvis vi ændrer på indstillingerne i appen, så kommer der en ny stack op. Det kan gøres frem og tilbage i en uendelighed, og det skulle – i teorien – sørge for at du bliver set. Så er det bare at time det i et tidsrum, hvor du forventer at flest mulige benytter appen. Søndag aften kunne være et godt bud.

Hvem dukker så op i dine stacks?

Der er, igen igen, meget lidt officiel info at gå efter her. Vi kan tage en smule fra de interviews som folkene bag Tinder har givet. Her er det Sean Rad (CEO, Tinder), der har talt med Huffington Post:

“We look at your behavior and we optimize who we show you based on who you are saying yes or no to…If you say no to somebody there are a lot of things about that person that we know – whether you had common friends with them, who the common friends were, how old that person is, on and on, what their interests are. We take all that into consideration when serving better recommendations in the future.”

– Sean Rad, Tinder, CEO

Der er altså også en bagvedliggende algoritme, som bestemmer hvem der dukker op i dine matches. Du bliver altså præsenteret for en række profiler, som på den ene eller anden måde burde tiltale dig, og omvendt. Det er formentlig baseret på baggrund af dine tidligere valg, samt de informationer som appen trækker fra Facebook.

En sidste ting, som en del taler om, er en “lækkerheds-rating” der skulle være bygget ind i koden. Den ændrer sig efter hvor mange likes du får, og skulle smide dig højere op i systemet. Om det er en egentlig del af koden eller ej tvivler jeg lidt på. Er det ikke bare en naturlov på et medie som Tinder? Ser du godt ud, så får du højest sandsynligt flere matches end en der ikke gør. Sådan helt objektivt set… #nocodeneeded

Det kan ikke bekræftes – er det så overhovedet plausibelt?

Tinder har (af ret åbenlyse grunde) ikke frigivet noget info om den bagvedliggende algoritme til deres software. Så det er højest kvalificerede gæt vi kan komme med. Lad os tage udgangspunkt i nogle enkelte (og voldsomt banale) succesparametre for en app som Tinder, og se om det vil give mening.

  • Kritisk brugermasse, som er aktiv på daglig basis
  • Fastholdelse af disse brugere

Der eksisterer ikke nogle officielle tal fra Tinder, der siger noget om hvor stor en brugermasse de har. Det tætteste vi kommer et bud, er et tal fra en unavngiven kilde i slutningen af 2014, der nævner 50 millioner aktive brugere. Det kan lyde af mange, men det er en dråbe i havet sammenlignet med Facebook, der har mere end 1.3 milliarder. Det interessante ved disse brugere er ikke selve mængden, men den tid de bruger på appen. Fordi de bruger væsentligt længere tid på Tinder end på Facebook. Der bliver igennemsnit logget 11 åbninger af appen dagligt per bruger, og hver gang har en varighed på op til 8.5 minutter per gang. Det giver i runde tal halvanden times dagligt brug, hvor Facebook tegner sig for godt 40 på app basis.

Tinder formår altså at holde deres brugere aktive igennem længere perioder af tid. Det gør de blandt andet ved at levere en form for succesoplevelse for deres brugere ved at de får matches (de finder personer som bør matche), og de holder dem aktive ved at de konstant skifter indstillinger, billeder, radius, alder osv. for at få flere. Der er ingen ide i at være på Tinder, hvis det ikke kaster matches af sig – så kan det være ligemeget. Det er det sidstnævnte der gør vores tese plausibel. Matches kommer igennem aktivt brug af appen og alle dens indstillinger – så det er bare at swipe løs! Nu ved du (eller har en velbegrundet ide) om hvordan mekanismen bag appen fungerer. Held og lykke med det!



Forfatter(e)

Relaterede indlæg

*

Top